Er du nysgerrig på den bæredygtige og regenerative tilgang til ledelse og organisationsforståelse? Kunne du tænke dig, at få nye perspektiver fra de oprindelig folk og evolutionsbiologer i Panamas regnskov? Frister nærkontakten med regnskovens smukke og biodiverse natur i trygge rammer? Få indsigt i, hvordan justeringer af strukturerne omkring os kan styrke trivslen, motivationen og udviklingen af vores organisationer. Samt hvordan samspillet med naturen påvirker vores liv i almindelighed. Det hele hænger sammen…
HowCome tilbyder i samarbejde med den private NGO Geoversity et 18 dages kursus i Panamas regnskov og dens mangrover, samt i det Caribiske hav.
Et kursus, hvor du som deltager bogstavelig talt får et hav af inspiration til din ledelse, konsulentgerning og livet i almindelighed.
Også de som står ved en skillevej i arbejdslivet kan få stor nytte ud af deltagelsen.
Fagligt lader vi os inspirere af forskere og ikke mindste de oprindelige folk med deres ledere for, at forstå sammenhængene mellem os og naturen. Samt læren om, hvordan naturens erfaringer med forandringsledelse i centrum kan lære os vigtige elementer af den bæredygtige og regenerative tilgang til ledelse og organisering. Vi dykker ned i biomimetikken i praksis. Vi bruger naturen som mentor – oversat af de som lever balanceret i og af den.
Ruben møder os med sin visdom som leder og medicinmand
Undervisningen foregår i og omgivet af naturen
Vi vandrer, padler og snorkler os igennem den ubeskrivelige og primært uberørte natur i selskab med erfarne guider, undervisere og oprindelige folk. Vi sover i hytter og hængekøjer med naturen lige omkring os. Vi har rum for dialog og diskussioner, tid alene og mulighederne for at genåbne sanserne i millioner af års fantastisk naturomgivelser. Vi lader naturen styre tempoet!
Regnskovens diversitet er inspirator hele vejen
Resten tager vi os af, så du trygt kan opdage måske nye sider af din egen færd og væren i arbejdslivet – og måske endnu vigtigere livet i almindelighed.
Kurset opstartes med én dag herhjemme, hvor vi forbereder aktuelle problemstillinger, samt introduktion til færden i regnskoven og hvad du med fordel kan pakke i rygsækken.
Næste kursus foregår fra den 28. september – 15. oktober 2023. Introdagen er den 30. august 2023 kl. 10-16 på Sjælland.
Overskuddet fra turen går til Geoversitys arbejde med at bevare regnskoven, samt samarbejdet med de oprindelig folk. Kurset er samtidig CO2 neutralt . Og du afgør selv om du vil udligne dit CO2 aftryk fra flyrejsen via Geoversity.
17 km uberørt flod gennem regnskoven
Dialog med Embaraérne
Skriv endelig, hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål: karin@howcome.dk
TILMELDING: Senest den 1. juli 2023, hvor du indbetaler halvdelen af beløbet til Geoversity.
Kursets overordnede program:
30. august har vi en intro-dag på Sjælland. Hilser på hinanden i gruppen, opstarter og stiller skarpt på de individuelle problemstillinger. Introduktion til de grundlæggende pointer i regenererende ledelse. Gode råd til pakning og livet i regnskoven i al almindelighed.
Afrejse den 28. september
Dag 1: Afrejse København – ankomst Panama City
2+3: Akklimatisering i Panama City – oplever byen og vænner os til tidsforskellen.
Dag 3-5: Besøge Embaráerne i deres landsby, adgang i kano og vandring – dialog med de oprindelig folk. Mærker hvordan et samfund også kan fungere, sover i hængekøjer.
Dag 6-12: Bor i Geoversitys camp i Mamoní dalen. Sanser naturen, undervises af evolutionsbiolog, indsigt i biomimitikken og den regenererende tilgang til organisation og ledelse, vandrer i skoven, padler kajak ned gennem floderne – oplever regnskovens liv og rytme. Sover primært i senge.
Dag 13-16: Ankommer til Gunaernes territorium i det Caribiske hav, dialog med Gunaerne, oplever livet under havoverfladen, samler plastik, og samler turens læring og indtryk. Sover i hængekøjer.
Dag 16: Ankommer tilbage i Panama City og gør klar til hjemrejsen.
Dag 17: Hjemrejse
Gunarnes territorium indbefatter guddommelige øer
PRIS
Prisen for turen er USD 5.200 + dertil lægges flybilletten, som typisk ligger på omkring 1200 USD. Så alt i alt ca. USD 6400/Dkr. 43.000,- afhængig af valutakursen.
Flybilletten køber du via KLM, som er nemt at gå til. Resten står Geoversity for: Alle måltider, overnatninger, al praktik og logistik.
Jeg, Karin Hoeck, står for al faglig koordinering og facilitering undervejs.